Indtjening i November
UngBlogger December 1st, 2011Så ramte vi den første december, og halleluja for det. Endelig er det lovligt at synge julesange, se Nissebanden og æde sin i forvejen halv tomme julekander. En dejlig tid, med 24 dages opvarmning til et brag af et måltid. Jeg glæder mig allerede.
Mine online indtægter er dalet kraftigt i november, hvilket specielt skyldes den lave popularitet der er at finde blandt GoViral videoerne efterhånden. Førhen kunne jeg minimum skrabe 1000 kroner sammen om måneden udelukkende via GoViral, men i denne måned har jeg kun rundet 200 kroner. Selvfølgelig er det fint for at smide en video op på en Facebook side et par gange om måneden, så timelønnen skal jeg jo ikke brokke mig over.
Men det betyder jo bare, at jeg må i gang med at lægge kræfter i nogle andre projekter. Og her skal der især fokuseres på min første niche side, nemlig billige blomster. I November måned, som var sidens første hele måned, fik den skrabet 59 kroner hjem på Adsense. Allerede nu har siden betalt domænet af, så det er jo totalt luksus.
Hvis man skal kigge på rankingen på Google, så er jeg også blevet en del klogere på SEO i november måned. Jeg har ændret titlen på siden fra “Billige Blomster – Blomster til din have” til bare “Billige Blomster”. Samtidig har jeg tilmeldt mig en række linkkataloger, og skaffet en håndfuld links fra diverse blog kommentarer. De har udmønstret sig en rigtig flot tredje plads, på søgeordet “Billige blomster”. Det kan jeg kun være super tilfreds med. Jeg håber, at jeg her i julemåneden ville kunne hamstre den førsteplads i mig. Det ville ikke være nogen dårlig julegave.
- Fra 1/11 til 30/11
Unikke besøg: 186
Besøg fra Google: 76
Henvisninger: 79
Direkte trafik: 31
Sidevisninger: 327
Gns. tid på siden: 1 minut og 32 sekunder
Nye besøg: 71,43%
Indtjening: 59 kroner
Nu når jeg ser tilbage på hele måneden, og ser hele 76 besøg fra Google, så kan jeg ikke være andet end tilfreds. Det er sidens første hele måned online, så det er virkelig en sejr, at se den får så mange organiske besøg. Det gør mig sgu glad.
Hvis vi lige skal kigge på de øvrige online indtjeninger i denne måned, så kan jeg berette om en affiliate indtjening, via mine Facebook sider, på 714 kroner for November måned. Det er jo ikke dårligt. Problemet med affiliate på Facebook er bare, at det er svært at finde ordentlige kampagner, som rent faktisk tillader Facebook.
Mål for december:
For første gang vil jeg offentliggøre mine mål for den næste måned. Det kan forhåbentlig ende med at være rigtig motiverende, da jeg så har noget at leve op til. I december måned kunne jeg faktisk godt tænke mig at starte endnu en ny niche side op. Hvad det skal handle om har jeg ingen anelse om endnu, men det skal jeg have undersøgt nærmere her i løbet af den næste uges tid.
Med billige blomster satser jeg på minimum en andenplads på Google via søgeordet billige blomster. Med indtjeningen på siden ved jeg ikke helt rigtig hvad jeg skal forvente, men jeg vælger at sætte et mål på minimum 50 kroner via Adsense.
- Start en ny niche side
Minimum rank 2 på søgeordet “billige blomster”
Tjene minimum 50 kroner via Adsense
Skrive minimum 5 nye artikler til Billige Blomster
Oversigt over november:
Adsense: 59 kroner
GoViral: 216 kroner
Affiliate: 714 kroner
Samlet: 989 kroner
Jeg er glad for i ville læse med endnu engang.
God december måned til jer alle!
Bedste hilsner,
Sander




December 2nd, 2011 at 7:54 pm
Jeg kan simpelhen ikke andet end at følge med i din blog. elsker den! synes du skulle skrive noget mere..
December 3rd, 2011 at 9:17 pm
Tusinde tak Jeppe! Det varmer sgu at få kommentarer som denne
Jeg vil prøve at følge op på din efterspørgsel, men har bare ikke så meget nyt at rapportere om hele tiden, desværre. Dog vil jeg prøve at se om jeg kan finde nogle interessante emner jeg kan tage op fremover
December 5th, 2011 at 3:37 pm
Sander, en fornøjelse at læse dit indlæg endnu en gang. Jeg har lige et spørgsmål, som ikke handler så meget om dit indlæg, men jeg har ikke brugt Facebook førhen. Er det noget du kan anbefale, at jeg gør, for at skabe noget ekstra kapital ved siden af mine hjemmesider (som ikke rigtig tjener noget ordentligt endnu)? Hvis Ja er tilfældet, kan du så anbefale en “kom i gang hurtigt” guide, eller andet i den dur
?
December 5th, 2011 at 5:51 pm
Hej Jonathan
Vil faktisk ikke anbefale dig at gå i gang med Facebook nu. Siden dengang jeg oprettede mine sider derinde har der været en masse opdatering på Facebook, som stort set har udryddet alt hvad der hedder “snebolds effekt” derinde. Folks venner ser ikke hvad hinanden synes godt på den måde som de gjorde for et par måneder siden. Ergo ville det blive møg svært at skabe en ordentlig side med mange fans.
Så det må være et nej herfra. Dog vil jeg anbefale dig, ligesom jeg selv er igang med, at komme igang med Adsense så hurtigt du kan. Der ligger simpelthen så mange penge og venter, og der findes tonsvis af ubrugte nicher, og nicher der kan forbedres enormt. De venter kun på at blive fisket op, og pudset og klargjort til kamp.
Så det ville klart være min bedste anbefaling. Og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang
December 5th, 2011 at 6:39 pm
Først og fremmest, mange tak for anbefalingen med Facebook – man hører jo bare så meget om det nu til dags, og jeg har ikke haft interesse i at sætte mig ind i det før, men jeg tror også jeg holder mig væk fra Facebook – det siges jo at det skaber en “afhængighed”
Så må jeg holde fokus på min hjemmeside og få indtaget nogle topplaceringer – eller i hvert fald prøve så godt som jeg nu kan, og være tilfreds med de placeringer jeg opnår
AdSense hører jeg ofte gode ting om, men …. Har ikke muligheden grundet aldersgrænsen – så må holde mig til partner-ads som bestemt også opfylder mine krav
December 5th, 2011 at 7:02 pm
Der er selvfølgelig bare den forskel, at Google Adsense er dét mere automatiske end de forskellige affiliate programmer er, hvilket jeg super glad for. Google Adsense scanner selv al indhold på siden, og generere så derefter selv reklamer, der passer til din tekst.
Med Partner-Ads, og andre affiliate programmer, skal man selv sørge for, at de kampagner man vælger, skal passe til ens læsere. Man skal selv holde øje med om de udløber, være heldig at der er nogle pæne bannere, som man kan holde ud at kigge på, og samtidig være heldig at der er nogen der klikker på banner reklamerne.
Hvis du vil prøve kræfter med Google Adsense selvom du ikke er 18 endnu, så kan du eventuelt snakke med dine forældre, og forhøre dig, om du må oprette en konto i en af deres navne. Dermed kan du prøve Adsense af inden du bliver 18
December 10th, 2011 at 1:23 pm
et rigtig godt indlæg.
det er spændene at følge med her på bloggen og se hvordan det går fremad for dig.
jeg bruger ikke adsense da min affiliate indtjening er væsentlig højere uden.
December 13th, 2011 at 3:09 pm
God start, og rigtig fin blog du har her. Keep up the good work!
December 13th, 2011 at 9:56 pm
Tusinde tak Klaus og Thomas!
Jeg håber snart jeg får den gode idé til et affiliate site. Indtil videre har det kun været MFA sider jeg har prøvet kræfter med. Men affiliate delen kommer forhåbentlig på et tidspunkt